torsdag den 28. februar 2013

Hjælp..




Åh som jeg kommenterede på det første billede af disse, så tørrede farverne ikke helt op som forventet og den lille som skulle have været fin lys mint, blev meget tyrkis grøn - så sendte jeg manden i byen på vej hjem, for nu skulle den bare være lysegrå, men nu er jeg igen kommet i tvivl? Hvad synes i? Og forresten hvad gør i med lugt når i har malet med spray? De skal jo hænge på børneværelset, men det er jo noget af en heftig dunst.. Nå indtil videre står de i vores kæmpe skur/hobby rum og "dufter af".

Børneværelse

Et sted hvor der ikke bliver holdt igen med farverne, er på datterens værelse :) her er et par detaljer

                           









tirsdag den 26. februar 2013

Forår = flere farver tak


Hvort hjem består mest af ganske neutrale farver (i stærk kontrast til datterens meget farverige legetøj, som formerer sig i bunker om natten) men som tidligere nævnt, vil jeg gerne have lidt mere farve ind - disse ting står højt på ønskelisten, men som i kan se, er det stadig ikke skeje ud-farver, man skulle jo nødig blive overmodig :)




Undskyld jeg roder


Ja der roder en del i disse dage, jeg leger med designet - kom gerne med konstruktiv kritik, this is my first time :)


Billedet er fra vores bryllup i 2010

mandag den 25. februar 2013

Hverdags luksus

Min mor fik i efteråret solgt sin store gamle villa, som min far og hende selv har bygget i tidernes morgen. Hun er i den heldige position at hun har kunnet købe et helt nybygget rækkehus og igår var vi ude for at købe lidt lækkert interiør og nøj hvor jeg dog under hende at forkæle sig selv, efter at hende og min far har gået med livrem og sele hele livet :)

Vi har derfor storshoppet Montana og min mor får en super lækker reol, som opfylder hendes behov og eftersom hendes sidste "stue-reol" holdt i 30 år, er det vist kun godt med langtids-holdbart design :) Jeg skal nok vise billeder når den er kommet og sat op, i mellemtiden vil jeg lige vise denne ståludgave, som jeg synes er SÅ lækker, men har (heldigvis) intet sted til den herhjemme


Du kan købe den Her og ellers vil jeg anbefale at kigge nærmere på deres nye hi-fi linje, med indbyggede højtalere (ja tak!!) og klaplåger - så smukt.

Det blev også til nogle Bestlite lamper, som jeg synes er så smukke og klassiske (og er også flotte om 10 år, hvilket jeg synes er vigtigt, når man køber design)



Vi var så heldige at få foræret denne smukke kubus skål og nej normalt får vi ikke så store gaver, bare fordi, jeg tror bare at min mor lod sig rive med og var heller ikke det der var tungen på vægt skålen i forhold til slutbeløbet :) så vi er bare nogle heldige og meget taknemmelige kartofler.

Lamper

Jeg har noget med lamper og er man på besøg i vores hjem, vil man hurtigt spotte at det er her vi bruger noget af vores budget - lækre lamper står jo også så godt til ikea møbler, ikke? :)

Disse er på ønskesedlen til vores bogreol














Men virkeligheden bliver nok nærmere denne fra ikea
Flos tabMilk LampArne Jacobsen bordlampeIkea rispapir lampe

fredag den 22. februar 2013

Inspiration

Disse billeder fra en virkelig lækker lejlighed, har jeg haft liggende et stykke tid og kan desværre ikke huske hvor er fra, men hvis nogen ved det, så skriv endelig :)

De "rigtige" detaljer :)

I min beskrivelse af mig selv og bloggen, beskriver jeg den som et stilleben af vores hverdag og med det tænker jeg, at de billeder af vores hjem, detaljerne osv. er jo kun dem vi vælger at vise, for virkeligheden er nok nærmere som disse "detalje" billeder :)



Vi har købt disse kurve for, at det skal være nemt at rydde væk, når man får nok af legetøj alle vegne (og det gør man når man har jokket på en klods tilpas mange gange)

Vi har som sagt en datter på 9 mdr, hvilket vores hjem bærer præg af, knap så fashion men ganske hyggeligt og sådan ser vores hverdag jo bare ud pt :)

Vores zoo - vi holder både elefanter, mariehøns og meget andet :)

torsdag den 21. februar 2013

Detaljer


Energi renovering

Energi renovering lyder som udgangspunkt enormt kedeligt, men ikke desto mindre kan det gøre ens hverdag noget lettere (læs: billigere) og mange ting er forholdsvis nemt at gå til.

Vi har selv efterisoleret på loftet, ved at lægge et ekstra lag isolering, så det nu lever op til standarden på nybyg. Vi har skiftet en masse træværk under vores gamle vinduer og sat vindpap op, inden det nye træværk blev sat op. Ydermere har vi investeret i danfoss' nye thermostat system, hvor det hele foregår digitalt og selve thermostaten på radiatoren, har en føler og sørger selv for at skrue op og ned, alt efter rumtemp. Den slukker ligeledes når vinduerne åbnes og det er jo drøn smart, hvis man ikke selv er god til at huske at slukke (hvilket jeg overhovedet ikke er :)...) Vores drøm er på sigt, at få skiftet de gamle vinduer.

I albertslund har Søren Gang og Ximena Caro haft gang i et kæmpe projekt, hvor de blandt andet har isoleret uden på deres hus' vægge for derefter at pudse dem op, med speciel puds, skiftet det gamle tag ud med flot skiffer tag, installeret solceller på taget og MEGET mere. Det er virkelig et spændende projekt og heldigvis for os, holder de åbent hus hvor man kan høre meget mere. Det næste åbne hus arrangement er d.10.marts og vi håber at kunne deltage og samle inspiration.

Kig ind på deres facebook side og bliv inspireret (og se de mange billeder af den vilde forvandling) billederne her er tyvstjålet derfra (med forlov)


En 60'er villa, meget lig vores i de gode gule mursten







Præcis det system med thermostater, rumfølere osv. som vi også har investeret i :)


Da isoleringen kom på, blev de nød til at flytte de nye vinduer,
 hvilket gav dybe vindueskarme (sådan nogen drømmer jeg om :)..)


Virkelig lækkert slutresultat, der er ikke meget af den gamle 60'er villa tilbage

Soveværelse

Når man renoverer er der selvfølgelig ting, som skal være helt på sin plads og det er selvfølgelig ghettoblasteren med båndspiller

og skovmandsskjorten, det er klart :)

Her er det et før billede af vores soveværelse, som i måske kan se var der et lækkert gulv, men det var desværre blevet mishandlet så meget i tidens løb, at det ikke stod til at redde, plus at det var hevet op i et rum på grund af en tidligere vandskade, derfor valgte vi et lyst laminatgulv (selvom jeg ville have forsvoret det) som er gennemgående i hele huset. Se evt. nogle af de andre billeder.


In progress billede af soveværelset - som i kan se, er det med de originale skabe, først var det af økonomiske grunde de blev, nu holder jeg faktisk af dem :-)

onsdag den 20. februar 2013

Detaljer i køkkenet

Det eneste billede jeg lige kunne finde fra det tidligere køkken, er den mørkegrå farve prydet med denne enormt flotte franske lilje - dette måtte desværre lade livet, da det ikke er verdens største køkken og mørkegrå vægge ikke gjorde noget specielt godt for det lille rum :)


Dette er som køkkenet ser ud i dag




Vi har som sagt malet det hvidt, hevet 90'ernes overskabe ned og lagt hvide fliser på bordpladen, for at lyse lidt op i det lille rum. Vi har desuden skiftet vasken ud med en i hvid emalje og nyt blandingsbatteri - det var hvad økonomien rakte til, men giver alligevel følelsen af lidt lækkert "nyt" køkken.

På væggen, under lampen, kan i se en lille skærm - der styrer vi temp. i hele huset, men dette vil jeg skrive lidt om under energirenovering.