fredag den 17. januar 2014

Living on a budget - anbefaling

Idag står den på blog anbefaling - jeg er lige faldet over denne skønne blog med masser af diy. Bloggen hedder Living on a budget - hvilket er noget rammende i hvert fald herhjemme - så jeg vil suge til mig af de gode ideer og lade mig inspirere i min indretning :) kender i andre blogs med gode diy? Jeg er en sucker for det, programmer/blogs om folk der bygger om og for programmer om meget tykke mennesker der taber sig - jeps jeg kommer tydeligvis ikke nok ud ;)







torsdag den 16. januar 2014

Genbyg blog

Kan i huske da vi satte et gammelt vindue i vores væg imellem stue og køkken? Vinduet var købt hos genbyg (som er det mest fantastiske sted, for folk med kreative påfund og hænderne skruet godt på) herhjemme er det mig som er opfinderen og manden der som oftest udfører projekterne - med mindre det handler om maling :)

Nå men vores vindues projekt er kommet på genbygs blog som inspiration - har i lyst til at læse (eller genlæse) mere om vores projekt om mere lys i den gamle 70'er hule, kan i gøre det herher og her :) vi mangler stadig det ønskede ovenlysvindue og gibs lofter, men altså Rom blev ikke bygget på en dag og det kommer nok... En dag når vi har vundet i lotto ;)





tirsdag den 14. januar 2014

Stelton - 20%

Er du ligesom jeg, helt vild med steltons klassiske kaffekande i kobber (eller nogle af de andre metaller) så skal du måske slå til hos Kopk, som lige nu har 20% på alt stelton. Herhjemme "nøjes" vi nu med den orange udgave, som vi fik i bryllupsgave, som jeg aldrig skiller mig af med (supplerer op måske) og den matchende sukkerskål og mælkekande, som jeg har arvet fra barndomshjemmet :)


mandag den 13. januar 2014

Ny lampe og et tip

I år skal vores kæmpe julestjerne altså ikke hænge i stuen til juli - omend den hygger (det gør den så ikke på 3. År i træk) næh i år har vi fundet dens afløser - også endda allerede i januar VILDT ;) for et par uger siden efterlyste jeg lampen bright sprout fra Nordic tales til en udsalgs-penge, men selvfølgelig findes det ikke (desværre) men men i weekenden, var i på det blå marked i haslev (kæmpe fast kræmmermarked i 5 sammenlagte haller) fandt desværre ingen wegner stol til en hundrede mand, men fandt en globepære til ovennævnte lampe til kun 100kr og en besparelse på 150kr er da også værd at tage med :) så mangler i kæmpe globepære med de lange glødetråde, så er det blå marked altså the place to be :) lampen blev købt hos den lokale lysmester - glæder mig til at vise billeder af den in action..






søndag den 12. januar 2014

Gaver der varmer

Lille fisen fik utallige gaver juleaften og hver og én var et kæmpe hit - vi bliver dog nød til at bygge ud på sigt, hvis det forsætter sådan ;) den lille dame fik dog en virkelig fin gave, der varmede på flere måder (især hos moderen) - pt lidt for stor, men så kan den jo hænge og pynte i gangen så længe. Hjemmelavede gaver er bare fantastiske ikke?




torsdag den 9. januar 2014

Hverdag

Imens alle andre render på messe og ser hvad vi skal investere i det næste år, så starter vores år helt lav praktisk med noget så spændende som madplaner - long gone er de late Night candle dinners og den impulsive frihed - nu erstattet af fiskefrikadeller og pastaskruer (ja for det er åbenbart det eneste der passer den lille dame... Altså den ene dag, den næste kan det være noget helt andet...!) nå men lige dele praktisk, lige dele økonomisk, har vi forsøgt at skabe mere struktur i vores hverdag og derfor tog det mig ikke mange split sekunder at bestille denne wallsticker, da Camilla Marie fra homesick tippede om den. Den kom ganske få dage efter og pryder nu vores køkken. Den har et kæmpestort ansvar, da vi er nogle rodehoveder og vi håber den tager det meget alvorligt.. Man kunne have sine tvivl, da h'et efter ganske få timer faldt ned og det blev til en "tis week" istedet, men om det er kvaliteten eller vores knap så pæne duttede filt, er altså ikke til at vide og til 30kr, fungerer resten fint :) vi har desuden købt en klemme til det sidste felt uden dag på, så man f.eks. kan hænge vigtige sedler fra vuggestuen op så ikke de ender glemt på bunden af en taske..... :)




søndag den 5. januar 2014

Entre diy?

Jeg faldt over dette virkelig fine stativ hos denne blogger - faktisk tror jeg det er en reklame for kopper og stel hos Ikea, men man skulle da være et skarn hvis ikke dette kunne være et forårsprojekt for manden :) synes virkelig det er skønt og et par kobber-kroge kunne jeg nok godt overtales til at investere i :)


lørdag den 4. januar 2014

Godt nytår

... Sagde jeg, som den sidste i verden :) håber I kom godt ind i det nye år - jeg selv var på arbejde og det var en kæmpe fest. Måske det skulle være et nytårsforsæt eller bare et løfte til sig selv (jeg har aldrig nytårsforsæt, da det er mit indtryk, at disse kun holder første uge af januar alligevel ;) ...) mere umiddelbar livsglæde - for det er der på mit arbejde og det er skønt :)

Nå men jeg ville lige vise et diy fra Ikea  som jeg faldt over igår - kobber har længe været en kæmpe trend, omend har jeg ikke lyst (eller råd) til at udskifte alt hvad jeg ejer og har, da jeg helst vil investere i noget langtidsholdbart (og da jeg er vokset op med alt i kobber-messing-marmor) bliver det heller ikke til de store investeringer her :) mange er selv gået i gang med spray-dåsen, men der er jeg også så tosset, at jeg synes den matte kobber er lidt kedelig i forhold til den mere skinnende - men nu faldt jeg altså over disse hylder - ikke at vi har brug for flere hylder, men så vidt jeg kan læse mig til, er der brugt kontaktfilm og måske man kunne pakke noget andet ind? Som f.eks. en lille bakke til det forskellige rod som man får samlet sammen på spisebordet?