onsdag den 25. juni 2014

Nyt spejl

I forrige uge tænkte jeg lidt frisk, jeg smider da lige nogle af de ting vi ikke skal have med videre, til salg på nettet. Det gjorde jeg med en forventning om at det ville tage sin tid - men på halvanden time, blev vores entre tømt :)
Da jeg havde solgt mit gamle spejl (som ellers havde overlevet siden jeg flyttede hjemmefra i sin tid for ganske få år siden..) manglede vi et nyt og for det fine lille overskud, blev indkøbt dette fra Idemøbler, som jeg synes er ret fint (og noget billigere end det originale). Det vil desuden passe perfekt ind i den nye lejlighed, som vi tæller ned til at overtage :)


mandag den 23. juni 2014

Way out of topic

Men jeg har brug for at sige noget højt - i sidste uge var jeg så heldig at være med 6 af vores beboer på beboerferie i Slettestrand Jylland. Det kan man heldigvis sige rigtig meget godt om og jeg er taknemmelig for at vi stadig har denne mulighed, i forhold til den nye noget kluntede lovgivning, som fratager mange voksne borgere deres ret til, selv at bestemme hvad de vil bruge deres penge på.. (Borgere må altså ikke betale fast personale løn, ophold osv). Men det var nu slet ikke dette vi skulle diskutere - derimod var det meget tankevækkende, hvor godt vi blev taget imod alle steder. Ikke at jeg klager over jyders venlige og måske lidt mere åbne sind, behandlingen stod bare i slående kontrast til vores normale hverdag.

Beboerne som bor på det botilbud hvor jeg arbejder, er alle voksne med psykisk udviklingshæmning af større eller mindre grad, dog tænker jeg tit, at deres største "handicap" er vores samfunds snæversyn. De stikker ud i forhold til normen, de siger finurlige ting, på sjove tidspunkter og nogle af dem drister sig endda også til at se anderledes ud..! Beboerne er faktisk temmelig velfungerende og sætter en stor ære i at klare dagligdagsting, som fx selv at handle ind - men det går ikke, for så bliver der klaget. Ikke af den almindelige føtex medarbejder, men af, hvad man jo burde mene, normalfungerende kunder, som desværre ikke kan se sig tid til, at ting tager lidt ekstra tid ELLER ganske enkelt bare føler sig generet, af den til tider atypiske opførsel. Tænker du at jeg er fjollet i min betragtning, eller hysterisk? Så kan jeg også berette om, at vores borgere er blevet nægtet adgang til et kundetoilet, et sted hvor de lige havde modtaget og betalt for en behandling.. Et kundetoilet!

Jeg tænker bare, at vi lever i 2014, vi burde være klogere (eller bedre opdraget - de kan jo tydeligvis godt i Jylland...) er det uvidenhed? Frygt måske? Eller er vores samfund bare skruet sådan sammen, at idag skal du helst passe ind i villa, Volvo og vovse-konceptet, ellers kan du ikke forvente ligeværdig behandling? For det er faktisk bare det jeg efterlyser - ingen særbehandling, bare ligeværdig behandling. Heldigvis er der stadig positive historier - jeg mener nu nok bare vi kan gøre det lidt bedre :)


søndag den 15. juni 2014

Fattigmands string



Jeg bliver ved med at fortælle mig selv, at string reolen er total overeksponeret - but Who am I kidding, i virkeligheden er den bare Way out of budget. Men noget skal vi jo have til alle vores bøger og det bliver svært at slæbe min fine indbyggede reol med, så derfor tænker jeg i alternativer. Et god bud, kunne være denne algot vægreol fra ikea til kun 640kr - Stylet på den helt rigtige måde, er den så fin. Denne kan også udbygges og varieres alt efter behov - det tiltaler mig ret meget :)

onsdag den 11. juni 2014

I den virkelige verden...

Bor vi som oftest sådan hér ;)


Ja det er bolde som har hængt i loftet siden Olivias fødselsdag for en måned siden....

Bolig reportage part 2












En af mine kollegaer undrede sig over, hvordan Søren vores hjem kunne se sådan ud, når vi har et barn - øhmm lad os bare sige, at Olivia var afleveret tidligt i vugger og der havde foregået en grundig oprydning og rengøring derefter ;) pt sidder jeg i en stue hvor en gal legetøjs-mager har kastet op udover det hele - samt et kæmpe tørrestativ, dog med rent tøj altså, der venter på at blive lagt sammen. Vi har desværre ikke fundet husalfen der gladeligt kommer og rydder op og gør rent efter én endnu - jeg tror måske den bor i de-forsvunde-sokkers-land sammen med Olivias sutter, altså et sted vi åbenbart aldrig bliver indviet i ;)

søndag den 8. juni 2014

Bolig reportage part 1


















Den gamle gule var jo i BoligLiv her i maj måned, så nu tænker jeg at vise alle de fine billeder som ikke kom med :) se venligst bort fra at jeg er meget lidt fotogen og havde ikke overvejet at jeg skulle være med på billederne, så havde jeg nok taget pænt tøj på ;)